Hop til indholdet

Somnium's Blog Indlæg

SimCity 2013 Review – Fremtidsbyer DLC

Vær hilset, Borgere!

Jeg ved at I længe har ventet i åndeløs spænding på en update om SimCity 2013, og de mange ansøgninger om en update er nu blevet færdigbehandlet.

Bemærk: På grund af kommunist-sabotage, er nedenstående opfølgning på anmeldelsen af SimCity 2013 blevet et par år forsinket under transporten til denne webside. Computeren beklager ulejligheden. 

Skriv en kommentar

SimCity 2013 Review

Vær hilset, Borgere!

Som følge af det nære samarbejde imellem service-firmaet EA og Computeren (samt en ikke nærmere specificeret donation til den lokale højprogrammør-gruppe), har Computeren besluttet at den ildhu som EA viser for at følge Computerens fantastiske arbejdsprocesser og klagehåndtering, skal belønnes med en troværdig og upartisk anmeldelse af deres nyeste produkt SimCity (dette produkt erstatter alle tidligere produkter med navnet SimCity). Det er derfor min store fornøjelse at tage en kort pause fra mine kommentator-pligter i ZAP, således at jeg kan tjene Computeren i denne opgave (fornøjelse er en pligt!)

Bemærk: På grund af kommunist-sabotage, er nedenstående tekst blevet et par år forsinket under transporten til denne webside. Computeren beklager ulejligheden. 

Skriv en kommentar

Paranoia: Elections & Treason afsnit 4

Vær hilset, Borgere i Alpha-komplekset!

Normalt ville det nu være tid til endnu en spændende sæson af ZAP! – Paranoia Edition, hvor vi som altid ville følge vores hold af troubleshooters.

Efter henvendelse fra den gloværdige Repub-U-FOX, har vi dog desværre en beklagelig meddelelse til jer, vores trofaste læsere: Reportagen om hvad der foregik under vort teams møde med Repub er blevet opgraderet til clearance violet. Den er derfor nu over jeres clearance. Det samme gælder rapporterne om hvad der videre skete.

Skriv en kommentar

Paranoia: Elections & Treason afsnit 3

Vær hilset, Borgere i Alpha-komplekset!

Atter er det blevet tid til endnu en spændende episode af “ZAP! – Paranoia Edition“, hvor vi som altid vil følge et hold af modige og kompetente nyudnævnte og udrydningstruede troubleshooters, i deres daglige kamp imod forrædere, snavs, mutanter, kommunister, dårlig personlig hygiejne, og andre alvorlige trusler mod Computeren (Stol på Computeren!) og Alpha Komplekset!

Som en brav Højprogrammør engang sagde; “Man is like a piece of cheese”, og aldrig har disse ord været så sande som nu. Vor sidste episode sluttede med vore brave troubleshooters på vej mod PLC afdeling DSB med det formål at få udleveret deres udstyr, og uden alt for meget besvær nåede teamet da også frem – til køen. I kø? Benyt tiden til at nyde en kold FunFuzz™! Der er nu engang noget poetisk over en kø på et par hundrede RED og INFRARED borgere, som entusiastisk venter på at kunne komme til at tjene Computeren. Og DSB-afdelingens PLC-lead må have være enig, idet kun een af de 20 betjeningsluger var åben.

Skriv en kommentar

Paranoia: Elections & Treason afsnit 2

Vær hilset, Borgere i Alpha-komplekset!

Atter er det blevet tid til endnu en spændende episode af “ZAP! – Paranoia Edition“, hvor vi som altid vil følge et hold af modige og kompetente nyudnævnte og udrydningstruede troubleshooters, i deres daglige kamp imod forrædere, snavs, mutanter, kommunister, dårlig personlig hygiejne, og andre alvorlige trusler mod Computeren (Stol på Computeren!) og Alpha Komplekset!

Som en brav troubleshooter engang sagde; “Troubleshooting is the impossibility of reason Det eneste som er bedre end at tjene Computeren som Troubleshooter, er en dåse iskold FunFuzz™”, og aldrig har disse ord været så sande som nu.

Vor episode begyndte, som alle troubleshooter-beretninger, med et opkald fra Computeren, som kort og præcist meddelte vore troubleshooters om øjeblikkeligt at henvende sig i briefinglokale *OVER DIN CLEARANCE*. Af årsager som er under løbende undersøgelse af de ubesungne helte i CPU, er troubleshooters ofte ude af stand til at følge selv simple instruktioner leveret over PDC. Og hvad der er endnu mere uforklarligt er det faktum, at de ikke straks derefter beder Computeren om hjælp – vores undersøgelser viser klart at 73% af troubleshooters som kontakter Computeren for at få hjælp, aldrig mere foretager et opkald, hvilket må siges at bevise effektiviteten af Computerens helpline ud over enhver tvivl!

Skriv en kommentar

Paranoia: Elections & Treason afsnit 1

Vær hilset, Borgere i Alpha-komplekset!

Atter er det blevet tid til endnu en spændende sæson af ZAP! – Paranoia Edition, hvor vi som altid vil følge et hold af modige og kompetente troubleshooters, i deres daglige kamp imod forrædere, snavs, mutanter, kommunister, dårlig personlig hygiejne, og andre alvorlige trusler mod Computeren (Stol på Computeren!) og Alpha Komplekset!

Pga. uforudsete omstændigheder (som involverede en lettere ustabil atomreaktor i sektor LOL, et clearance RED æble, og en rystet dåse FunFuzz™ læskedrik), har vi det glædelige budskab, at vi har været nødt til at følge et hold nyligt udnævnte troubleshooters i de kommende episoder, i stedet for det lovede hold af modige og kompetente troubleshooters, der desværre ikke længere er iblandt os. Ved at læse hele eller dele af forgående sætning, accepterer du at ZAP holdes ansvarsfri for enhver skade du måtte gøre på dig selv eller andre som følge af denne programændring.

Skriv en kommentar

Bartles spillertyper i rollespil – et tankeeksperiment

Jeg har tidligere skrevet om Richard Bartles spillertyper. Kort opsummeret, så er hans teori at spillere kan inddeles i fire forskellige typer. Hver type ønsker at få forskellige ting ud af de virtuelle verdener de spiller i.

Formålet med Bartles model, er at man kan få et overblik over forskellige spillerbehov. Ved at kende disse, kan man tilpasse sit spil, så det tiltrækker den type spillere man ønsker. Og samtidig får man en ide om, hvilke ting som tiltrækker/afskrækker hvilke typer af spillere.

Modellen er oprindeligt tænkt til virtuelle verdener (f.eks. MUDs og MMORPGs). Som et tankeeksperiment, har jeg forsøgt at overføre ovenstående typer til almindeligt rollespil. Som med alle generaliseringer, så er nedenstående beskrivelser selvfølgelig ret stereotypiske. Men formålet er at få nogle eksempler på, hvilke dele af spillet som spillere kan finde sjove (eller kedelige).

Skriv en kommentar

Uplink Review – Trust is a Weakness

Uplink er en hacking-simulator, som foregår i en ikke så fjern fremtid. Store firmaer konkurrerer indædt imod hinanden, hvilket har åbnet mulighed for et lukrativt marked for “sikkerhedsspecialister”. Det er her Uplink Corporation, og deres agenter, kommer ind i billedet. Hvad end et firma har brug for, så kan Uplink sætte dem i forbindelse med en agent, som kan hjælpe dem med at “løse” deres problem. F.eks. et kig på konkurrenternes seneste research. Sabotage af konkurrentens data eller servere, for at kunne komme først på markedet med et konkurrende produkt. Eller sågar oprettelse af et falsk uddannelsesbevis eller dækidentitet for en af deres ansatte (eller en tur i spjældet for en af deres konkurrenters ansatte).

I Uplink spiller du en af disse agenter. Når du starter spillet, registrerer du dig som en agent hos Uplink Corporation. Her får du adgang til en skrabet gateway med grundlæggende hardware, som du bruger som startpunkt når du skal hacke maskiner på fremtidens internet. Samtidig får du adgang til Uplink’s interne server, som har alt hvad en agent måtte begære: Her kan du shoppe på det sorte marked for hacking-software. Eller bruge dine hårdt tjente penge på at opgradere din gateway med bedre hardware. Og vigtigst af alt: Tilgå den jobbørs, hvor de desperate firmaer hyrer agenter til at udføre deres beskidte hacking-missioner.

Skriv en kommentar

Spillertyper i online-verdener, ifølge Richard Bartle

Richard Bartle er en engelsk professor i kunstig intelligens, som var stærkt involveret i forskning i virtuelle verdener (som moderne MMORPGs som World of Warcraft er en art efterkommere af).

Som en del af sin forskning, lavede han en model for hvad forskellige typer af spillere ønskede at få ud af at spille i virtuelle verdener. Denne skulle give designere af virtuelle verdener muligheden for dels at kunne tiltrække bestemte typer af spillere til deres spil, og samtidig prøve at forudse hvad der sker, når de forskellige spillertyper blandes.

5 kommentarer