The Diviner
Et afslappende “udforsk kortet” spil om at finde underjordiske mineraler
I denne weekend var det igen blevet tid til Alakajam game jam. Her udviklede jeg “The Diviner” på 48 timer.
Spildesign
Temaet denne gang var “You can’t see everything”.
Som spillets titel antyder, besluttede jeg tidligt at du spiller en synsk person. Ved hjælp af dine evner, skal du finde skjulte mineraler i undergrunden.
Spillet består af et område af 10×10 felter. Du har et begrænset antal klik pr. område, til at opdage hvad der gemmer sig i disse felter. Når du har brugt disse forsøg, går du videre til et nyt uopdaget område. Men hvis du opnår bestemte antal point, så stiger du i rang. Og dette giver dig flere forsøg pr. område, og gør dine klik mere effektive til at finde ting.
Målet med spillet, er at opdage alle slags ting, og at nå den højeste rang.
Det mest interessante ved at bygge spillet, var at bygge systemet som laver de tilfældige områder. Der er en masse regler for hvilke materialer der findes i hvilke typer terræn. Og herudover også hvordan malm-årer spreder sig gennem området, afhængigt af type.
Musik, lyd og effekter
For første gang brugte jeg LMMS musikprogrammet til at lave musikken og lydeffekterne i spillet.
Musikken er stille og rolig “ambience”. Men lydeffekterne er specielle, fordi de afhænger af hvad der sker på kortet. F.eks. giver både “udforsk et felt” og “gå videre til næste område” en speciel effekt hvis de er succesfulde, altså enten at feltet indeholder mineraler, eller at du bliver forfremmet til en ny rang.
Tilsvarende har de opgraderede udforskningsværktøjer en mere “imponerende” lyd end startværktøjet. Animationerne for at udforske felterne bliver også mere omfattende, efterhånden som du gør fremskridt i spillet.
Prøv “The Diviner”
Du kan prøve spillet her.
Bliv den første som skriver en kommentar