Før jul, skrev jeg om at køre solo-scenarier. Det vil sige scenarier, hvor der kun deltager en enkelt spiller.
Jeg vil i denne opfølgning beskrive to meget forskellige solo-scenarier jeg har kørt. Dette så du kan få en ide om mulighederne i at køre solo-scenarier. Uanset om det måtte være som afveksling eller som hele campaigns.
Solo-scenariet er et scenarie hvor der kun deltager en enkelt spiller. I modsætning til de fleste scenarier, der som regel er bygget til flere spillere.
Et solo-scenarie kan til gengæld give din spiller en meget anderledes oplevelse, end et scenarie med flere spillere.
I sidste afsnit fastlagde vi de grundlæggende dele af vores verden. Vi tænkte over hvad vores campaign-scenarier skal handle om. Og ud fra dette, kunne vi bygge de nødvendige dele af campaign-verdenen.
Du kunne sådan set godt begynde at skrive scenarierne nu…
Men selvom settingen er skræddersyet til en bestemt række scenarier, mangler der stadig nogle detaljer, før verden kan beskrives og føles som et rigtigt sted. Uden disse, vil settingen nemt kunne føles tom. I denne sidste del af tutoriallen vil jeg komme med et par forslag til hvad du kan gøre, for at få campaign-verdenen til at føles mere levende.
Dette er del 2 af tutorial “Lav din egen fantasy campaign setting”.
I bottom-up tilgangen til world-building, tager vi udgangspunkt i det vi skal bruge verdenen til.
I vores tilfælde, ønsker vi at lave en lille campaign setting til en række D&D 5th scenarier. Vi regner med at spillerne starter med spilpersoner som er nye eventyrere, altså som level 1.
Ud fra dette, har vi brug for et område, hvor level 1 spilpersoner har en chance for at overleve. Dette område skal samtidig kunne understøtte den handling som vi ønsker at campaignen skal handle om.
Når du skriver et one-shot scenarie, behøver du kun at bygge den del af verdenen som spillerne ser. Men når du laver en campaign med flere scenarier, kan en campaign setting bruges til at binde scenarierne sammen.
Her har du et vigtigt valg:
Du kan enten lade din campaign foregå i en campaign setting bygget af andre. Det kunne f.eks. være Forgotten Realms, Greyhawk, eller en af de mange andre. Hvis dine spillere allerede kender verdenen, har de på denne måde en ide om hvad de kan forvente. Du sparer også noget forberedelsestid. Så hvis dit campaign-plot kan fungere i en eksisterende setting, eller måske endda er inspireret af den, kan det være en mulighed at bruge den verden til at binde din campaign sammen.
Hvis du har mod på at bruge noget tid på at bygge din egen campaign setting, får du til gengæld en del andre fordele:
Horror og drama var bare nemmere i tiden før mobiltelefoni. Eller for den sags skyld, før nem adgang til al viden i verden kun var få klik væk. I moderne settings kan du som Game Master have et behov for at forhindre spilpersonerne i øjeblikkeligt at kommunikere nyeste viden (eller trussel) videre til de andre spilpersoner. Eller i øjeblikkeligt at google oplysninger om den NPC som de lige har mødt på deres smartphone. Eller for den sags skyld at ringe efter kavaleriet hvis de er trængt op i en krog.
For at løse dette har du flere muligheder. Du kan arbejde udenom spilpersonernes telefoner. Du kan også vælge at at opbygge dit plot så øjeblikkelig kommunikation kan hjælpe dramaet/horror-følelsen i stedet for at sabotere den. Herunder deler jeg et par af mine egne tricks:
Du kan i mange genrer bruge stemningsmusik til at forstærke stemningen i dine scenarier.
Godt nok kræver det lidt mere forberedelse. Men det er til gengæld en effektiv måde at forstærke dine spilleres oplevelse på.
Når jeg selv udvælger stemningsmusik til mine scenarier, så deler jeg musikken op i tre forskellige kategorier. Hver af disse kategorier har hvert sit formål:
De fleste fantasy-systemer, lægger op til at fortælle historier fra en traditionel synsvinkel. Spillerne kontrollerer hver deres eventyrer eller helt, kæmper mod det onde, og styrer som regel den samme spilperson indtil spilpersonens død, eller til han trækker sig tilbage.
Som GM, kan man for afvekslingens skyld skabe et interessant scenarie, ved at ændre ved denne synsvinkel. F.eks. er en almindelig variant, at tillade spillerne at spille onde. Eller at lade spillerne spille utraditionelle væsener.
Nedenstående er tre forskellige eksempler, som jeg enten har været GM eller spiller i.
Lad os starte med et par eksempler på magiske genstande i fiktion:
Tyrfing. Sværdet med det gyldne skæfte. Det rammer aldrig forbi. Det ruster aldrig. Og det skærer igennem sten som var det smør. Det blev smedet af dværgene Dvalinn og Durin, under tvang af Kong Svafrlami. Som hævn, forbandede de derfor sværdet, til at dræbe hver gang det blev trukket fra skeden, til at blive årsag til tre onde gerninger, og til at forårsage Svafrlami’s død.
Glamdring “Foe-Hammer”. Et to-håndssværd smedet af elverne til kong Turgon af Gondolin i den Første Alder. Sværdet blev senere fundet af Gandalf den Grå. Bladet gløder når orker er nær. Sværdet bærer inskriptionen “Turgon aran Gondolin tortha, Gar a matha I vegil Glamdring Gud Daedheloth, Dam an Glamhoth.”
D&D 3.5 “Goddag, jeg vil gerne købe et Longsword +2” “Meget vel, hr., men hvad er et Longsword +2?” “Jo, De ved, 10% nemmere at ramme med” “Ah, ja, de hænger lige derovre imellem 5% og 15% sværdene – hvor mange vil De købe?” “Jeg tager tre, så har jeg også til mine assistenter – her, De kan tage mit Longsword +1, min Club +1 og min Trident +1 i bytte, for 50% af deres købsværdi, og så betaler jeg resten kontant.” “Sågerne hr.”
