Hop til indholdet

Paranoia: Elections & Treason afsnit 2

En Paranoia XP spilberetning

En Paranoia-reportage fra ZAP!’s arkiver – sponsoreret af FunFuzz™

Alle afsnit: afsnit 1afsnit 2afsnit 3afsnit 4

Of Troubleshooters And Vampires Politicians

Episode 2 ud af $ERR_UNDEF_VAR: maxEpisodeNumber $
ZAP template 13-B-AD-138-D-Q-R1 version 1.5.6.2.5.8
LANG-CODE: dENGk
Clearance-level: INFRARED

Vær hilset, Borgere i Alpha-komplekset!

Atter er det blevet tid til endnu en spændende episode af “ZAP! – Paranoia Edition“, hvor vi som altid vil følge et hold af modige og kompetente nyudnævnte og udrydningstruede troubleshooters, i deres daglige kamp imod forrædere, snavs, mutanter, kommunister, dårlig personlig hygiejne, og andre alvorlige trusler mod Computeren (Stol på Computeren!) og Alpha Komplekset!

Som en brav troubleshooter engang sagde; “Troubleshooting is the impossibility of reason Det eneste som er bedre end at tjene Computeren som Troubleshooter, er en dåse iskold FunFuzz™”, og aldrig har disse ord været så sande som nu.

Vor episode begyndte, som alle troubleshooter-beretninger, med et opkald fra Computeren, som kort og præcist meddelte vore troubleshooters om øjeblikkeligt at henvende sig i briefinglokale *OVER DIN CLEARANCE*. Af årsager som er under løbende undersøgelse af de ubesungne helte i CPU, er troubleshooters ofte ude af stand til at følge selv simple instruktioner leveret over PDC. Og hvad der er endnu mere uforklarligt er det faktum, at de ikke straks derefter beder Computeren om hjælp – vores undersøgelser viser klart at 73% af troubleshooters som kontakter Computeren for at få hjælp, aldrig mere foretager et opkald, hvilket må siges at bevise effektiviteten af Computerens helpline ud over enhver tvivl!

Denne løsning faldt desværre kun holdets kommende equipment guy ind. En af de øvrige troubleshooters gik sågar så langt at han prajede en ultraviolet taxibot, og bad den transportere ham til den årlige “lær-at-bruge-din-knippel-mere-effektivt”-kongres for sektorens sikkerhedsvagter. Heldigvis har hans efterfølger-klon forsikret os om at noget sådant ikke vil gentage sig.

Med alle troubleshooters vel ankommet til briefing-rummet, fik de først den udsøgte fornøjelse af at besvare standard-testen 788-9B (tildeling af mandatory bonus duty), og under denne rutine-test blev noget ildevarslende afsløret: ca. 79,4% af troubleshooter-holdet tilstod at være nuværende medlemmer af en forræderisk hemmelig organisation! Dette må siges at være endnu et eksempel på den store succes i joint operation samarbejdet imellem CPU og IntSec. De involverede troubleshooters blev herefter inviteret til en kort kammeratlig samtale, med efterfølgende naturlig bortgang, og de efterfølgende kloner har personligt takket Computeren for dens forsyn. Bortset fra Jack, som besluttede sig for at anfægte Jack’s spørgeskema-besvarelse, tilsyneladende ud fra et forræderisk kendskab til dette skemas indhold. Han blev naturligvis som følge heraf awardet et treason-point.

Efter denne raske opvarmning, og efterfølgende tildeling af MBD, blev troubleshooternes nyeste kloner delagtiggjort i den vigtige mission som Computeren havde udpeget dem til: Som et eksperiment havde Computeren i sin uendelige visdom besluttet at overlade tildelingen af sektorchef-posten for sektor !ASU!ASU til den infrarøde pøbel borgermængde – og den store folkeven Repub-U-FOX ønskede naturligvis at fortsætte i denne post, da han jo selvsagt er et bedre valg end modkandidaten, en vis Democ-U-COMMIE, der så vidt vi ved, ikke tidligere har benægtet at han hemmeligt hader Computeren.

Overvældede over den vitale og selvindlysende vigtige opgave, takkede Jack varmt for muligheden på vegne af sig selv og sit team, hvorefter teamet drog mod nærmeste PLC-outlet for at hente deres tildelte udstyr.

Hvordan vil det mon gå vores modige hold? Vil det lykkedes Jack, Jack, Jack og John at sætte en kæp i hjulet på den usympatiske Democ? Og hvor mange kloner vil overleve første møde med den lokale R&D-afdeling? Følg med i næste afsnit, og få nul, et eller flere svar på disse vitale spørgsmål, samt hvor *OVER DIN CLEARANCE* har gemt de livsvigtige *OVER DIN CLEARANCE*

Offentliggjort iRollespil

Bliv den første som skriver en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *