Hop til indholdet

Kategori: Rollespil

Indlæg om rollespil, f.eks. scenarie-teasers, spilberetninger og rollespilsteori.

For Fun and Profit, del 1 – en FOE spilberetning

Den følgende FOE spilberetning dækker en episode i kampagnen For Fun and Profit. Kampagnen køres til medlemsgangene i Tyrfing Rollespilsforening.

Det var en mandag, som mandage er flest. I hvert fald for de tusinder af lavtlønnede kontorfolk på Plex Prime, hovedplaneten i ITC.

Men for tre initiativrige borgere, var dette også en glædens dag. Dels var det dagen hvor de endelig stiftede deres eget firma, Nezzar Inc. Og vigtigere endnu, dagen hvor de endelig kunne overtage deres nye interstellare rumskib.

Hvis ret skal være ret, så må “nye” nok betegnes som “godt brugte”. Og udover et skib, fik de også et potentielt livslangt lån.

Men som de siger i ITC: “Large risks, large rewards”. Og skibet Nebuchadnezzar ville forhåbentlig blive nøglen til dette.

Skriv en kommentar

I Neonlysets Skær – en FOE spilberetning

Den følgende FOE spilberetning dækker scenariet I Neonlysets Skær. Scenariet blev kørt på Tyrfing ForårsCon 2018. Hvis du var spiller på scenariet, så vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil bruge nogle få minutter på at give mig feedback, enten via kontakt-formularen, eller som kommentar herunder!

Kriminalkommissær Augustus McPherson fra New Atlantas politi, skuttede sig i den kolde regn, mens han ventede på sit efterforsknings-hold. Et mord var blevet begået. Og af uvisse årsager, havde hovedkvarteret besluttet at sende en helt hold til at efterforske. Ikke fordi New Atlanta generelt undlod af efterforske mord grundigt. Men natlige mord i Vestdelen, var efterhånden mere reglen end undtagelsen. Og New Atlanta’s politi var stort set altid underbemandede.

En efter en, ankom McPherson’s team til gerningsstedet. Jack Maxwell, holdets tekniske ekspert var den første som ankom til gerningsstedet, og han gik med det samme i gang med bevissikring. Kort efter ankom Jonathan Greene, tidligere småkriminel, nu med en glimrende karriere som gadebetjent. Og til sidst Peter Smith, holdets taktiske betjent, som havde stor erfaring i mere direkte ordenshåndhævelse.

Betjenten som havde sikret gerningsstedet afgav sin rapport. Han havde tilfældigt været i nærheden på patrulje, da han hørte skud fra gyden. Da han efterforskede stedet, hørte han en motorcykel køre hurtigt væk fra stedet. Og da han så liget, skyndte han sig at slå alarm.

Skriv en kommentar

Tabt og Fundet – en FOE (Future of Earth) spilberetning

Den følgende FOE spilberetning dækker scenariet Tabt og Fundet. Scenariet blev kørt på Tyrfing ForårsCon 2018. Hvis du var spiller på scenariet, så vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil bruge nogle få minutter på at give mig feedback, enten via kontakt-formularen, eller som kommentar herunder!

Kaptajn Eric Charlesson stod bøjet over kontrol-rummets monitorer. Her fulgte han spændt med i navigatør Stanley Moores forsigtige kurs-korrektioner. Om få minutter ville de nå det ukendte navigations-punkt. Og bag dette, ventede potentielt stor profit…

…eller stor ruin, tænkte Mark Steele, mens han gennemgik de forskellige våben og anden udrustning i skibets udstyrs-aflukke. Som sikkerhedschef, var det hans opgave at sørge for besætningens sikkerhed. Uanset hvad end der måtte vente på den anden side.

Imens var skibs-ingeniør Jack Campbell i gang med at gennemgå sit tekniske udstyr og værksted. Og hans kollega, dr. John Evans, var ligeledes i gang med at klargøre sit laboratorium og infirmeri. Tilsammen besad de det meste af den viden, som kunne blive nødvendig på den kommende ekspedition. Eller det var i hvert fald de øvrige besætningsmedlemmers forhåbning.

For dette ville efter al sandsynlighed blive en meget anderledes ekspedition, end de sædvanlige fragt- og passager-kontrakter.

Skriv en kommentar

The Fists of the Emperor – et fantasy scenarie

Kejserriget står overfor sin hidtil største trussel. Men de nyligt erobrede sydlige provinser, er endnu ikke tilstrækkeligt under kontrol. Så de nødvendige ressourcer i disse, er ikke til Kejserrigets rådighed. Og de nuværende bestyrere og midlertidigt udnævnte ledere, formår ikke på egen hånd at bringe provinserne under kontrol.

Skriv en kommentar

Et par eksempler på solo-scenarier

Eksempler på solo-scenarier

Før jul, skrev jeg om at køre solo-scenarier. Det vil sige scenarier, hvor der kun deltager en enkelt spiller.

Jeg vil i denne opfølgning beskrive to meget forskellige solo-scenarier jeg har kørt. Dette så du kan få en ide om mulighederne i at køre solo-scenarier. Uanset om det måtte være som afveksling eller som hele campaigns.

Skriv en kommentar