Hop til indholdet

For Fun and Profit, del 1 – en FOE spilberetning

“For Fun and Profit, del 1”

Den følgende FOE spilberetning dækker en episode i kampagnen For Fun and Profit. Kampagnen køres til medlemsgangene i Tyrfing Rollespilsforening.

Historien begynder

Det var en mandag, som mandage er flest. I hvert fald for de tusinder af lavtlønnede kontorfolk på Plex Prime, hovedplaneten i ITC.

Men for tre initiativrige borgere, var dette også en glædens dag. Dels var det dagen hvor de endelig stiftede deres eget firma, Nezzar Inc. Og vigtigere endnu, dagen hvor de endelig kunne overtage deres nye interstellare rumskib.

Hvis ret skal være ret, så må “nye” nok betegnes som “godt brugte”. Og udover et skib, fik de også et potentielt livslangt lån.

Men som de siger i ITC: “Large risks, large rewards”. Og skibet Nebuchadnezzar ville forhåbentlig blive nøglen til dette.

På den lokale bar, diskuterede de tre nye skibsejere indretningen af skibet. Efter nøje overvejelser, besluttede de at skibet primært skulle fokusere på lagerplads, til transport af fragt. De besluttede også, at det var vigtigt at kunne transportere passagerer i begrænset omfang. Og endelig, at der ombord skulle være plads til både et laboratorie, samt gode lægefaciliteter.

Med denne vifte af faciliteter, ville Nezzar Inc. være i stand til at løse en lang række forskellige opgaver. De skriblede herefter en plan over skibet ned på en serviet, som er gengivet herunder.

Rumskibet Nebuchadnezzar

Med de sidste rester af lånte penge, indrettede de tre spirende forretningsfolk deres skib, ud fra ovenstående plan. Læseren bedes bemærke at “Slaver” naturligvis skal læses som “lagerrum udstyret med fastmonterede solide køjesenge, med ekstra sikkerhedsspænder”.

Mød vore helte

Kaptajn Frede Blücher var en handlingens mand. Efter tidligere at have tjent på en lang række skibe i den private sektor, var kaptajn Blücher en erfaren kaptajn. Hans eventyrlyst (og impulsive natur) havde dog givet ham en lyst til at skabe sin egen forretning. Kaptajn Blücher var kendt for sin ærlighed, åbenhed og diplomatiske natur. Men på trods af disse handicaps, var han sikker på at kunne skabe en profitabel levevej, både for sig selv og sine forretnings-partnere.

Chef-ingeniør og chef-forsker Leo Valdez, blev skibets næstkommanderende. Allerede fra en tidlig alder, havde han interesseret sig for mekanik, samt grundforskning indenfor elektronik og kemi. (Den sociale effekt af hans forældres valg af hans navn, kunne muligvis være medvirkende til dette). Han var en kompetent forsker, og en endnu bedre skibsmekaniker. Rygtet ville dog vide, at han havde udvist en lidt for stor interesse i interaktionen imellem mennesker og kemikalier, særligt af rekreationel karakter. Han følte dog, at dette blot ville øge hans mulighed for økonomisk gevinst. Særligt i kombination med hans pragmatiske syn på etik.

Skibslæge og sikkerhedschef Aron Bak var en modsætningernes mand. På den ene side, var han en øvet sikkerhedschef. Han havde stort kendskab til både taktik, strategi, og brugen af mange typer af våben. Paradoksalt nok var han uden tvivl også den mest empatiske person af de tre. En egenskab som også var medvirkende til hans dygtighed som læge. Men også en egenskab som nogle gange kom i vejen for de mest profitable forretninger.

Pilot søges

Tilsammen besad trioen stort set alle de færdigheder, som kunne tænkes at være nyttige for en ny skibs-besætning. Med en enkelt, men dog temmeligt væsentlig, undtagelse. Kaptajn Blücher kunne i begrænset omfang skimte nok af Para-space til at fungere som reserve-pilot. Men besætningen havde stadig brug for en dedikeret pilot, som var mere følsom overfor exit-sprækkerne i Para-space. Inden de kunne påtage sig deres første opgaver, var de derfor også nødt til at hyre en pilot.

Den første kandidat, Pierre, var godt nok dygtig, men også både grådig og arrogant. Hvorvidt han derved ville have passet dårligt eller perfekt ind i besætningen er ikke godt at vide.

I stedet endte besætningen med at hyre Jack. Godt nok var han ikke helt ligeså dygtig. Men til gengæld forlangte han kun 25% af den samlede profil i andel, i stedet for 45%. Og som en ekstra bonus, fik hans personlighed heller ikke malingen til at skrælle af skroget.

Med en fuldtallig besætning, var Nazzar Inc. nu klar til at dyppe tæerne i rigdommens kilde. En kilde, som dog i hjertet af ITC retfærdigvis måtte betegnes som værende hajfyldt farvand.

Men hvo intet vover, intet vinder…

Offentliggjort iRollespil

Bliv den første som skriver en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *