Måned: juli 2017

Jeg har tidligere skrevet om GNS-modellen, som prøver at beskrive hvad forskellige typer af spillere får ud af at spille rollespil.

Hvor GNS-modellen beskriver hvorfor spillerne spiller rollespil, så forsøger Stance-modellen at beskrive hvordan de spiller. Den beskriver forskellige måder at spille sin spilperson på, i forhold til de andre spillere og GM.

Modellen definerer tre stances, som spillerne løbende skifter imellem mens de spiller. Hver af disse beskriver forskellige måder på, hvordan spilleren vælger hvad hans spilperson gør.

Jeg har tidligere skrevet om Bartles spillertype-model, som prøver at beskrive hvordan spillerne opfører sig i (især) MMORPGs.

En anden udbredt model, som er rettet specielt imod rollespil, er GNS-modellen (Gamist, Narrativist, Simulationist). Denne model kan være nyttig at have i baghovedet som GM.

Modellen beskriver tre spillertyper, som hver især spiller på deres måde. Formålet med modellen er at beskrive, hvad disse forskellige spillertyper hver især synes er sjovt ved at spille rollespil. Tesen er at der kan opstå konflikter imellem deltagerne i en spillergruppe, som indeholder forskellige typer. Simpelt hen fordi de forskellige typer vil have noget forskelligt ud af spillet.

Modellen har været debatteret livligt. Men uanset om man er enig i den eller ej, så kan den være nyttig at tænke over. Den forsøger at sætte ord på hvordan “et sjovt rollespil” kan betyde noget forskelligt for forskellige spillere. Og de tanker kan man bruge, til at målrette sit spil til en bestemt målgruppe. Jeg har derfor i dette indlæg, forsøgt at gengive de vigtigste pointer fra modellen.

GNS-modellen tager udgangspunkt i tre forskellige måder, som spillere kan rollespille deres characters på.