Hop til indholdet

GNS modellen – lidt rollespilsteori

Jeg har tidligere skrevet om Bartles spillertype-model, som prøver at beskrive hvordan spillerne opfører sig i (især) MMORPGs.

En anden udbredt model, som er rettet specielt imod rollespil, er GNS-modellen (Gamist, Narrativist, Simulationist). Denne model kan være nyttig at have i baghovedet som GM.

Modellen beskriver tre spillertyper, som hver især spiller på deres måde. Formålet med modellen er at beskrive, hvad disse forskellige spillertyper hver især synes er sjovt ved at spille rollespil. Tesen er at der kan opstå konflikter imellem deltagerne i en spillergruppe, som indeholder forskellige typer. Simpelt hen fordi de forskellige typer vil have noget forskelligt ud af spillet.

Modellen har været debatteret livligt. Men uanset om man er enig i den eller ej, så kan den være nyttig at tænke over. Den forsøger at sætte ord på hvordan “et sjovt rollespil” kan betyde noget forskelligt for forskellige spillere. Og de tanker kan man bruge, til at målrette sit spil til en bestemt målgruppe. Jeg har derfor i dette indlæg, forsøgt at gengive de vigtigste pointer fra modellen.

GNS-modellen tager udgangspunkt i tre forskellige måder, som spillere kan rollespille deres characters på.

Gamist

I gamist-spillestilen, er formålet med at spille rollespil at “vinde”. Det kan f.eks. være i form af at “klare sig bedst” i spillergruppen, ud fra hvad spillet giver som mål. F.eks. at være den sidste overlevende, opnå højest level/flest point/flest XP, eller lignende. Det kan også være i form af konkurrence med GM/selve systemet. F.eks. at bruge spillets regler, dvs. de evner og ressourcer som står på spillerens character sheet, til at overvinde de puzzles/problemer som GM sætter for gruppen. Karakter-indlevelse og “at spille sin rolle” er sekundært. Det vigtige er spillets regler, og hvordan spilleren kan bruge sin karakter på en optimal måde for at vinde spillet. I gamist-spillestilen er fokus på reglerne omkring spillet, hvorimod setting og fortællingen glider mere i baggrunden.

GM’s rolle i en sådan gruppe, er at skabe interessante problemer som spillerne kan løse. Herudover skal GM også være en fair upartisk dommer og fortolker af reglerne.

Narrativist

I narrativist-spillestilen, er formålet med at spille rollespil at skabe en god fortælling. Reglerne og spilpersonen bruges kun, i den udstrækning de hjælper til med at understøtte skabelsen af fortællingen. Spillerne ser i denne spillestil deres karakterer som hovedpersoner, i en fortælling som de selv er medforfattere af. Narrativist-spillere vil derfor spille deres spilpersoner på en måde som driver historien fremad, ofte selv hvis spilpersonens handlinger ikke er optimale. I narritivist-spillestilen er fokus derfor på selve fortællingen.

GM’s rolle i en sådan gruppe, er at give en interessant ramme og kulisse for fortællingen. Denne kan spillerne herefter, gennem deres spilperson, bygge videre på.

Simulationist

I simulationist-spillestilen, er formålet med at spille rollespil at udforske en side af spilverdenen. Spilpersonen og spillets regler er midlerne og rammen som bruges til dette. F.eks. kunne det være at udforske en spilpersons liv, ved at leve sig ind i rollen, og forsøge at simulere, hvordan personen ville reagere i de forskellige situationer spilpersonen kommer ud for. Et andet eksempel kunne være at udforske selve spilverdenen, og hvordan den bliver påvirket af spilpersonernes handlinger.

Da formålet er at udforske et element “gemme spilpersonens øjne”, er der i denne spillestil en meget tæt kobling imellem spilleren og spilpersonen og/eller regelsystemet. En vigtig del af spillet er for simulationisten indlevelse/immersion. Dvs. at verden og systemet hænger sammen på en måde så detaljer ved settingen kan udforskes. Denne spillestil er derfor ofte i konflikt med gamist-stilen og narrativist-stilen. Medspillernes handlinger ud fra disse spillestile kan nemt kan ses som ødelæggende for simulationistens indlevelse. Gamisten fokuserer på reglerne “udenom” spilverdenen, og narritivisten fokuserer på den fortalte historie, mens simulationisten fokuserer på selve spilverdenen, og hvordan den hænger sammen.

GM’s rolle i en sådan gruppe er at skabe og formidle settingen og spillets regler med nok dybde, til at spillerne kan simulere de dele de ønsker. Det kan f.eks. være ved at rollespille NPC’er “realistisk” (set med settingens øjne), at sikre at reglerne ikke modvirker simulationen, og at sørge for at præsentere spillerne for relevante situationer som de kan udforske med deres spilperson.

Opsummering af GNS modellen

Ifølge GNS-modellen, er der temmeligt stor forskel på, hvad de forskellige spillertyper synes er sjovt ved at spille rollespil. Gamisten spiller reglerne/metagamet optimalt for at vinde, i modsætning til simulationist-spillestilen, som fokuserer på indlevelse i mechanics og/eller “gøre hvad spilpersonen ville have gjort” selv når dette ikke er optimalt, og begge står i modsætning til den narrativistiske spillestil, hvor den fortalte historie er i fokus, og mechanics og characters blot er midlet til at fortælle historien. Fra et GM-synspunkt kan modellen derfor være nyttig: Ved at tænke over, at forskellige spillere kan have meget forskellige opfattelser af hvad der er sjovt ved at spille rollespil, kan man undgå at sammensætte spillergrupper som har en modstridende spillestil.

Hvis du vil læse mere om GNS-modellen, kan du finde mere information i denne artikel.

Offentliggjort iRollespil

Bliv den første som skriver en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *