Hop til indholdet

Lazarus – en FOE (Future of Earth) spilberetning

“Lazarus”

Den følgende FOE spilberetning dækker scenariet Lazarus (se teaseren her). Scenariet blev kørt på Tyrfing November Con 2017.

Hvis du var spiller på scenariet, så vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil bruge nogle få minutter på at give mig feedback via dette link. Læs evt. spilberetningen herunder først, for at genopfriske hvad der skete under scenariet.

Mit navn er Jack Norton, major i UTA’s sikkerhedsstyrker. Dette er min beretning fra vores inspektions-ekspedition til Tetracorp-kolonien på planeten Arion.

Dette er sandsynligvis også mine sidste ord…

Ekspeditionen

Jeg burde have fornemmet at noget var galt, da jeg kort før ekspeditionens start modtog særlige instrukser. Det skulle have været en simpel inspektion af en koloni, som følge af et afsendt nødsignal fra den seneste last fra kolonen. En ekspedition hvor jeg skulle have fungeret som holdets sikkerhedsekspert og beskyttelse.

Men kort for vores afgang, fik jeg særlige ordrer. I stedet for at følges med mit hold, blev jeg tildelt en rolle som observatør. Udstyret med vores nyeste overlevelsesdragt blev jeg skjult i lasten, med strenge instruktioner om ikke at blive opdaget af hverken inspektions-holdet eller kolonisterne.

Holdets ekspeditionsleder blev herudover, uden sin vidende, udstyret med et implantat, som sendte hans lyd-indtryk til en modtagerenhed som jeg skulle have på mig konstant. På den måde ville jeg være i stand til at følge med i inspektionen på afstand, uden at behøve at afsløre min tilstedeværelse.

Missionen have stor bevågenhed, da Arion er en af de vigtigste mineplaneter i Alliancen. Formentlig mistænkte UTA at Tetracorp kunne have bestukket en eller flere af vores eksperter, siden de tog så drastiske skridt. Skridt som forhindrede mig i at hjælpe holdet direkte. Og skridt som nok uundgåeligt vil føre til min død på denne gudsforladte planet.

Ankomst til Arion

Teamet forberedte sig grundigt på den kommende inspektion under rejsen. De bemærkede blandt andet at Dr. Schneider, den lokale chefforsker, havde et videnskabeligt speciale som ikke hang sammen med aktiviteterne på en mineplanet. Hav var herudover tildelt en stor mængde personale i forhold til forventet. Holdet besluttede sig derfor for at begynde deres undersøgelser der. Undervejs afhørte de også fire nye kolonister, som var ombord på skibet. Jeg fik i den forbindelse en forsmag på holdets evner for diplomati. Eller mangel på samme, for visse af holdets specialister…

Idet skibet landede, mødte gruppen Dr. Gunnarson. En af koloniens læger, som lastede en alvorligt såret kolonist ombord på fragtskibet, med henblik på fragt tilbage til Jorden. Dr. Hashimoto, gruppens lægeekspert, bad dog først om lov til at undersøge kolonisten, med henvisning til sin status som inspektør. Kolonisten var hårdt såret, han manglede den ene arm og det ene ben, og havde alvorlige skader langs hele den ene side af kroppen. Han var herudover unaturligt bleg. Ifølge Dr. Gunnarson, skyldtes disse skader en mineulykke, og Dr. Hashimoto så ikke nogen grund til udsætte den sårede minearbejder for yderligere gener.

Holdet blev budt velkommen af den koloniansvarliges personlige assistent, hr. Butler. Han viste holdet til deres sovekvarterer, og gav dem herefter en kort rundvisning.

Som så mange andre kolonier, er Arion-kolonien opbygget af en række selvstændige moduler, hver med sit specifikke formål. Hvad der gør Arion unik er den allestedsnærværende grønne vegegation, og de konstante elektriske storme som får de lokale støvpartikler til at gløde. Dette reducerer sigtbarheden markant. Ved at adskille de forskellige moduler, benytter Arion-kolonien dette naturfænomen som en sikkerhedsforanstaltning. Hvis man forlader de afmærkede stier imellem modulerne, farer man meget nemt vild.

Holdet døbte dette fænomen “Glitterstøv”, og dr. Sarinkov, holdets videnskabsekspert, medtog en prøve af støvet.

Møde med den koloniansvarlige

Vel ankommet til kolonien, og nu beskyttet fra den elektromagnetiske stråling via modulernes beskyttelsesfelt, gjorde holdet sig klar til at møde den koloni-ansvarlige. Dr. Sarinkov bemærkede også, at hans glitterstøvsprøve ophørte med at glitre, idet holdet kom indenfor beskyttelsesfeltet.

Jeg sneg mig i mellemtiden ud af fragtskibet, og holdt mig herefter i nærheden af modulerne, skjult af min dragts camouflagefelt, og de konstante mængder af glitterstøv. På den måde kunne jeg holde mig tæt nok på holdet til at kunne opsnappe hvad efterforskningslederen kunne høre.

Dr. Gunnarson kom kort efter forbi, og tog holdet til hospitalsmodulet. Her blev de undersøgt for potentiel smitte fra Jorden, og fik herefter tildelt adgang til hospitalsmodulet.

Herefter blev gruppen efter en times tid hentet af hr. Butler, og vist til den koloniansvarliges kontor. Her blev de budt velkommen af Mark Anderson, den koloniansvarlige. Han havde som koloniansvarlig det overordnede ansvar for de almindelige kolonisters arbejdsopgaver. Og herudover havde han det overordnede ansvar for driften af kolonien. Derfor havde især hr. DeMarc, holdets efterforskningsleder, og Dr. Brink, holdets ingeniør, en del uddybende spørgsmål til ham. De hæftede sig især ved, at det nuværende antal kolonister og specialister i kolonien, var markant lavere end de seneste officielle tal fra Tetracorp.

Holdet fik herefter udvidet deres adgang med adgang til personale- og rekreations-modulerne. De blev herefter inviteret til middag med resten af ledelsen senere på aftenen.

Middag med ledelsen

Da det blev aften, begav holdet sig til middagen i VIP-spisemodulet. Her mødte de for første gang de fleste af de andre ledende medarbejdere på Arion. Udover Mark Anderson, var Eric Bronson, koloniens sikkerhedschef til stede. Det samme gjaldt Dr. Schneider, forskningschefen, og Dr. Martins, cheflægen. James Vilarius, den Ledende Administrator, var forsinket, og deltog derfor ikke fra middagens start.

Holdets specialister benyttede sig af lejligheden til at introducere sig selv til de forskellige afdelingschefer. Samtidig udspurgte de dem om deres forskellige ansvarsområder. Særligt Dr. Schneider udtrykte sin forbløffelse over holdets tilstedeværelse på kolonien. Og han reagerede direkte fjendtligt, da hr. DeMarc gjorde ham opmærksom på, at forskningslaboratorierne var den næste sektion som skulle inspiceres. Dr. Schneider gik modvilligt med til, at denne inspektion ville kunne foretages næste formiddag.

Både Dr. Brink og Dr. Sarinkov havde herefter en længere diskussion om hvilken forskning som Dr. Schneiders afdeling bidrog med. Hans svar var at det primært drejede sig om forbedrede redskaber til mineraludvinding, samt forbedring af basens fødevareproduktion gennem hydroponics og kødkloning.

På dette tidspunkt i samtalen, blev Mark Anderson, og lidt efter Eric Bronson kaldt væk grundet et incident på basen. Kort efter ankom James Vilarius til middagen.

Vilarius må siges at leve op til sit ry for både at være visionær, ambitiøs, og temmelig ubehagelig. Især Dr. Sarinkov blev udsat for hans skarpe tunge, idet hr. Vilarius ikke havde meget respekt for grundforskning. Han udviste dog en vis respekt for de øvrige specialister, men gjorde det meget klart at han betragtede inspektionen som spild af tid, og en kostbar forstyrrelse af den daglige drift. Han understregede koloniens vigtighed, ikke bare for Tetracorp men også for Alliancen som helhed. Herefter erklærede han middagen for overstået, og både han og de andre ledere forlod spisemodulet.

Et mærkværdigt dødsfald

På vej tilbage fra deres kvarterer, blev holdet mødt af hr. Bronson, som bad holdet om hjælp til at undersøge et mærkværdigt dødsfald. Årsagen til at han og Mark Anderson blev kaldt væk fra middagen, var at der var udbrudt tumult imellem en gruppe kolonister i kolonisternes spisesal. George Eskell, kolonisten som var ansvarlig for tumulten, var blevet tilbageholdt af sikkerhedsvagterne, og placeret i en celle. Men han var nu tilsyneladende død, og hr. Bronson kunne ikke få fat i Dr. Gunnarson, som ellers burde være på vagt. Han bad derfor Dr. Hashimoto om at undersøge liget af George.

Dr. Hashimoto kunne hurtigt konstatere, at liget havde samme blege farve, som den sårede kolonist fra ankomsten. Men han kunne ikke umiddelbart afgøre dødsårsagen. Han fik derfor sikkerhedsvagterne til at transportere liget til lægemodulet, hvor de ved hjælp af deres adgang åbnede døren til modulet. Her overraskede de Dr. Martins, som havde været så fordybet i sine studier, at han ikke havde bemærket beskeden fra hr. Bronson.

Han og Dr. Hashimoto udførte herefter en obduktion på liget af George. Umiddelbart så der ikke ud til at være nogen oplagt dødsårsag. Men da de åbnede rygsøjlen, kunne se en mystisk blågrøn plamage i rygmarven.

Afhøringen

Holdet besluttede nu at opsøge de kolonister som George havde haft en kontrovers med. Det viste sig under afhøringen at de to personer og George havde været en del af samme arbejdshold.

Mere specifikt, arbejdede de med fødevarefremstilling. De havde også indtil samme dag haft en fjerde kolonist på deres hold, Elizabeth, som samme dag blevet forfremmet til James Vilarius’ nye personlige assistent. Åbenbart fordi hans gamle assistent var kommet til skade. De var også meget overraskede over George’s pludselige voldelige opførsel, idet de aldrig tidligere havde set en lignende opførsel fra ham.

Under afhøringen fremgik det også, at arbejdsdelingen i holdet var, at George og Elizabeth tog sig af at høste det fremklonede kød, mens de to andre tog sig af høstningen af plantematerialer.

Efter at have takket de to kolonister for deres hjælp, diskuterede holdet nu deres næste skridt.

Dr. Hashamoto kom med en teori om at den tilskadekomne kolonist fra ankomsten måske i virkeligheden havde været Vilarius’ tidligere assistent, og ikke den minearbejder som Dr. Gunnarson påstod, da den tilskadekomne også havde haft samme blege farve. De øvrige i holdet fandt dog ikke den teori sandsynlig nok til at den var værd at efterforske yderligere.

Holdet var dog enige om, at det faktum at George havde beskæftiget sig med kødet måske kunne have været en medvirkende faktor til hans mærkelige rygmarvs-infektion. Da Dr. Schneider havde nævnt at hans forskning også dækkede produktionen af mad på kolonien, besluttede holdet i stedet at inspicere forskningsmodulet.

Inspektion af forskningsmodulet

Forskningsmodulet var på dette tidspunkt helt forladt. Holdet kunne derfor uhindret gå i gang med at undersøge de igangværende eksperimenter. Og efter en kort gennemgang af laboratoriet, fandt de et eksperiment hvor genetisk fremavlet kød var i fuld gang med at gro frem. Og kødet have samme blågrønne farve som George’s rygmarv. Og da Dr. Sarinkov fulgte en pludselig indskydelse, og tog sin tidligere prøve af glitterstøvet hen til kødet, så begyndte glitterstøvet igen at gløde.

Holdet slukkede herefter for strømmen til eksperimentet, og kunne kort tid herefter konstatere at kødet nu fik samme blege farve som George lig, og den tilskadekomne fra ankomsten. Og herefter reagerede glitterstøvet ikke længere på dets nærhed.

I det samme gik døren til laboratoriet op. En forvirret Dr. Schneider konfronterede holdet, som dog hurtigt begyndte at udspørge ham om eksperimentet.

Hårdt presset, indrømmede Dr. Schneider at hans team havde bemærket den hurtige vækst af den blå vegetation på planeten, og derfor havde forsøgt at indpode disse egenskaber i det kød som blev fremavlet til mad. Målet var at kunne klone kødet væsentligt hurtigere end det ellers var muligt. Men resultatet af forskningen havde været skuffende. Selvom kødet godt nok groede hurtigt, fik det den grågrønne farve. Og herudover var det uspiseligt. Hans team betragtede derfor eksperimentet som fejlet.

Tilbage til hospitalsmodulet

Holdet besluttede nu at vende tilbage til hospitalsmodulet, for at se om glitterstøvet også ville reagere i nærheden af George’s lig. Da de nåede frem, fandt de Dr. Gunnarson, som netop havde færdiggjort kremeringen af resterne fra obduktionen. Han beklagede at holdet så ikke kunne udføre deres eksperiment – han vidste ikke engang hvem liget var, men kunne bare konstatere at Dr. Martins havde efterladt en note om at krematoriet skulle aktiveres når han mødte ind. Han beklagede dybt at han ikke havde været tilgængelig under sin vagt, og undskyldte sig med at han havde besøgt den nærliggende skov. Selvom det teknisk set var en overtrædelse, så var det noget som mange kolonister gjorde, for at undgå at få “base-kuller”.

Adspurgt om der havde været nogle forsvindinger for nyligt, bekræftede han dette overfor holdet. Det skete efterhånden temmeligt ofte at kolonister og andre beboere enten forsvandt, eller kom til skade under ulykker. Dels blandt hydroponics-arbejdede som George Eskell, men især blandt minearbejderne, havde han lagt mærke til at der var mange som enten døde eller forsvandt.

Teorier

Holdet gjorde nu status over de beviser de havde fundet, og hvilke følgeslutninger de kunne uddrage heraf.

  • De havde konstateret en sammenhæng imellem Arions flora og kødet som blev fremklonet, i form af den blågrønne substans som reagerede med glitterstøvet.
  • Glitterstøvet lod i sin struktur til at være en slags pollen for den blå vegetation, og derved kunne denne påvirkning måske opstå i kombination med at kolonisterne spiste det fremavlede kød, og herefter færdedes udenfor beskyttelsesfeltet uden maske, således at glitterstøvet udenfor kunne gå i forbindelse med den indtagne mad.
  • Denne påvirkning kunne tilsyneladende fremprovokere voldelig adfærd i nogle kolonister.
  • Både Mark Anderson og Dr. Gunnarson kunne bekræfte at kolonister tilsyneladende forsvandt sporløst. Muligvis efter at have vandret omkring udenfor for at nyde naturen, og de derfor måske ikke ville bære masker.
  • Vegetationen kunne bruges til at øge hastigheden på kloningsprocessen.
  • Vilarius’ ambitioner kunne være årsagen til den øgede mængde biologisk forskning. Enten i form af eksperimenter med at klone arbejdere hurtigt og uden at være afhængige af Jorden, eller i form af at effektivisere madproduktion på kolonier, så selv store mængder af kolonister kunne brødfødes på økonomisk vis.

Dr. Gunnarson gav holdet ret i, at deres teorier var plausible. Holdet besluttede derfor at undersøge minefaciliteterne nærmere. Dette fordi det var det eneste sted i kolonien, hvor større mængder af sådanne eksperimenter kunne foretages i det skjulte.

Til bunds i minen

Holdet drog nu til den nærliggende minefacilitet, ca. 2 km fra hovedkolonien. To af gruppens specialister iførte sig de to minebeskyttelsesdragter som hang ubrugt i luftslusen.

De drog herefter afsted mod minen.

Epilog

Jeg syntes nok at det var mærkeligt, at Dr. Gunnarson lod til at vide at den afdøde kolonist var George, selvom han lige inden havde påstået at han ikke vidste hvilket lig han havde kremeret!

Cirka et kvarter efter holdet gik ind i minen, observerede jeg Dr. Gunnarson og to bevæbnede sikkerhedsvagter følge efter. Min soniske detektor opfangede kort efter en række skud. Ca. ti minutter efter, forlod Dr. Gunnarson og de to vagter igen minen.

Jeg har nu ventet i to timer, og holdet er stadig ikke kommet ud af minen igen. Jeg uploader derfor denne beretning til transponderen i min lejr. Forhåbentlig vil den blive opsnappet af det næste forsyningsskib, så de kan tage advarslen og min anbefaling med tilbage til Jorden.

Der kan ikke længere herske nogen tvivl om, at Arion-kolonien er påvirket af en eller anden form for biologisk infektion. Min anbefaling er derfor, at Arion-kolonien sættes i karantæne, indtil UTA’s militær kan overtage kontrollen over kolonien.

På grund af minevæggenes tykkelse, kan jeg ikke få forbindelse til DeMarc’s implantat. Så jeg vil nu selv gå ind i minen og se, om jeg kan finde vores forsvundne hold.

Hvis dette bliver min sidste log, så videregiv dette mit sidste farvel til min familie på Jorden…

<optagelse slut>

Offentliggjort iRollespil

Bliv den første som skriver en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *