Et par eksempler på solo-scenarier

Eksempler på solo-scenarier

Før jul, skrev jeg om at køre solo-scenarier. Det vil sige scenarier, hvor der kun deltager en enkelt spiller.

Jeg vil i denne opfølgning beskrive to meget forskellige solo-scenarier jeg har kørt. Dette så du kan få en ide om mulighederne i at køre solo-scenarier. Uanset om det måtte være som afveksling eller som hele campaigns.

“Elementært, Mr. White”

“Elementært, Mr. White” er et af de længste solo-scenarier jeg har kørt. Det foregik i min FOE-setting, og var et detektiv-scenarie.

Det specielle ved scenariet var, at jeg ikke havde forberedt det på forhånd. Det tog udgangspunkt i en spilperson kaldet “Mr. White”, en hårdkogt privat-detektiv iklædt et kridhvidt jakkesæt med tilhørende spejlrefleks-briller. Mr. White var opfundet af en af mine venner, som efterfølgende bad mig køre et scenarie med Mr. White i hovedrollen, så han kunne bruge scenariet til at få detaljer på sin spilperson.

Jeg improviserede derfor et scenarie, opbygget omkring Mr. White, og de ovenstående få stikord. Det endte med at strække sig over en hel lørdag. Da scenariet var improviseret, havde jeg ikke forberedt nogen hjælpemidler, hverken stemningsmusik, NPCs eller handouts.

I stedet måtte jeg derfor koncentrere mig om at skabe en god historie, med mange interessante NPCs improviseret undervejs. Det mest udfordrende var at sikre, at hvert nyt element passede ind i det plot jeg udbyggede undervejs. Og jeg vil ikke nødvendigvis anbefale andre at improvisere en mordgåde og conspiracy thriller fra bunden. Der er mange løse tråde der skal holdes styr på undervejs…

Det bedste ved scenariet var omvendt at jeg havde frie hænder til at væve historien rundt om min spiller, og også tilpasse den til hans handlinger. Og samtidig fik han også mulighed for at tilføje detaljer til sin spilpersons personlighed, gennem (improviserede) samtaler med de forskellige NPCs, og hans fremgangsmåde til at efterforske mysteriet.

“Renascentia-projektet”

Hvor scenariet om Mr. White var improviseret, var “Renascentia-projektet” til gengæld grundigt forberedt. Dette scenarie foregik også i FOE-settingen, hvor hovedpersonen var en overlevende spilperson fra et con-scenarie. Plottet i det nye scenarie var, at spilpersonen skulle infiltrere et hemmeligt laboratorium. Dette var ideelt som solo-scenarie, da det gav spilleren mulighed for at udforske et lukket område i detaljer.

Scenariet havde to formål: Dels at videreudvikle FOE-settingen, ved at finde ud af, hvilken indflydelse den overlevende spilperson ville have på den videre handling. Og dels at spilleren ønskede at lære hvordan et scenarie skrives og GM’es.

Jeg brugte derfor meget tid på at forberede scenariet. Dels i forhold til at skrive handouts, og udvælge et soundtrack. Men også ved at skrive plottets hovedtråde ned.

Efter scenariet, skrev jeg kommentarer ind i disse noter. Her beskrev jeg hvilke improvisationer og tilpasninger jeg havde lavet undervejs. Og endnu vigtigere, hvorfor jeg havde lavet dem. På den måde fik scenariet nærmest sit eget kommentar-spor.

Efter spillet gav jeg disse noter til min spiller, og gennemgik dem med ham. På den måde kunne jeg lære ham dels hvordan scenariet var opbygget, men også de justeringer som jeg havde lavet undervejs. Og han kunne så sammenholde disse noter, med sin egen spiller-oplevelse af scenariet.

Plottet og handouts har senere spillet en rolle i den videre udvikling af FOE-settingen, og derved opfyldte scenariet også sin anden rolle.

Mulighederne i solo-scenarier er mange

Ovenstående var bare to eksempler på solo-scenarier. Og som du kan se, var de meget forskellige.

Mulighederne er mange: Solo-scenarier kan bruges som et værktøj til at bevæge din setting i en bestemt retning. Til at give spilpersoner mere liv. Eller måske bare som et par timers sjovt tidsfordriv.