Hvad er Dishonored: Death of the Outsider?
“Dishonored – Death of the Outsider”, er en stand-alone udvidelse til Dishonored 2. Spillets historie bygger videre på begivenheder i de tidligere Dishonored-spil. Du spiller Billie Lurk, en tidligere snigmorder. Med hjælp fra hendes overnaturlige kræfter, spiller du igennem fem nye missioner.
Dit endelige mål: At besejre The Outsider, kaosguden som indirekte stod bag begivenhederne i de tidligere spil.
Som de andre Dishonored-spil, kan spillet bedst beskrives som en kombination af en FPS og et stealth-puzzle spil. Du har en række forskellige våben og overnaturlige evner til din rådighed. Men hvordan du spiller er op til dig. Du kan snige dig uset igennem spillet, uskadeliggøre fjenderne uden at slå dem ihjel, eller slå dig løs med hele dit dødbringende arsenal.
Gameplay
Kernen i Dishonored-spillene har altid været de overnaturlige evner som hovedpersonen kan bruge. Og denne udvidelse er ingen undtagelse. De nye evner og udstyr giver alle sammen hvert deres twist på spillets “sneak and fight” gameplayet.
Displace
Dette er Death of the Outsider’s teleportations-evne. Du efterlader en spøgelsesagtig kopi af dig selv på et angivet sted. Denne kopi er usynlig for fjenderne, og så længe du er indenfor synsvidde af den, kan du når du aktiverer evnen øjeblikkeligt teleportere dig til dens plads. Men indtil da, kan du frit bevæge dig rundt. Du kan derfor både bruge denne evne taktisk i kamp, som en hurtig flugtvej, eller for at få en bedre position.
Foresight
Denne ultimative ud-af-kroppen-oplevelse lader dig løbe i forvejen som en spøgelsesagtig skikkelse, indtil du løber tør for mana. Tiden går i stå i mellemtiden, og du kan derfor bruge denne evne til at spejde dine omgivelser for fjender og genstande, inden du selv bevæger dig hen til dem.
Semblance
Den måske mest interessante nye evne, lader dig overtage en bevidstløs persons udseende. Så længe forklædningen varer, kan du herefter bevæge sig rundt blandt andre personer. Du kan f.eks. overtage en vagt eller tjeners udseende, og herefter passere de øvrige vagter uden at vække mistanke. I bestemte missioner undervejs i spillet kan du også overtage bestemte nøglepersoners udseende, og løse missionerne på en alternativ måde.
Rat whispers
Denne evne lader dig tale med rottesværme, hvilket kan give dig hints og secrets om den nuværende mission.
Void strike og Bonecharm crafting
Disse evner er mere traditionelle. Void strike lader dig sende en bølge af energi ud af dit sværd, som kan skubbe eller kortvarigt lamme vagter på kort afstand. Bonecraft crafting lader dig nedbryde bonecharms, og bruge kræfterne fra disse til at bygge nye.
Story
Historien følger som nævnt Billie Lurk i hendes jagt på The Outsider. Historien er som sådan interessant nok. Og der er også en del sidehistorie at finde i diverse bøger, rottesværme-snak og overhørte samtaler. Desværre lider historien under at Death of the Outsider som en stand-alone DLC er væsentligt kortere end originalen. Historien har derfor kun meget få missioner at udfolde sig på. Den er derfor ikke så nuanceret som den kunne have været.
Spillet har nu også sidemissioner. Hver mission har en eller flere sidemissioner du kan vælge at gennemføre. De giver dig en smule ekstra historie, og herudover ekstra belønninger.
Konklusion
Plus
- Nye interessante evner, hvor de fleste i modsætning til i de tidligere spil også er nyttige i stealth/non-lethal playthroughs.
- De nye evner fungerer godt sammen med level-designet.
- Som i Dishonored 2, påvirker din spillestil ikke direkte hvordan spillet slutter. Du kan derfor eksperimentere frit med forskellige spillestile, uden at blive “straffet” for dit valg.
- Sidemissionerne opfordrer til at variere din spillestil.
- En interessant historie, som afslører mere om The Outsider’s baggrund.
- Efter at have gennemført spillet, kan du spille det igennem i “new game+” mode, hvor du får lov til at spille spillet med en del af evnerne fra Dishonored 2 i stedet.
Minus
- Spillet føles lidt for kort, især fordi en del af missionerne genbruger lokaliteter fra Dishonored 2.
- Historien lider lidt under det forkortede gameplay.
- Sidste mission er meget lineær, og er til gengæld fyldt med grupper af fjender.
Konklusion
Ligesom Knife of Dunwall DLC’en var “mere af Dishonored 1”, er Death of the Outsider “mere af Dishonored 2”. Så hvis du syntes om Dishonored 2, så vil denne udvidelse sikkert også falde i din smag.
De nye missionsområder er interessante, og de nye evner er en fornøjelse at bruge. Og historien samt sidehistorierne er alle sammen gode, selvom de er kortere end i Dishonored 2.
Så selvom historien er hurtigt overstået, vil jeg alligevel anbefale spillet. Især på grund af de nye interessante evner.
Spillet kan købes på Steam
Bliv den første som skriver en kommentar